Ost og Poesi

Selskabets næstformand, lektor Per Olsen informerer: “Den 21. marts er det Poesiens dag, med temaet “Ost & Poesi“.
Og jo, det er også lidt Bellmanrelateret. Lektor Per Olsen, der har skrevet forordet, nævner heri b.a. 
“I lyrikken tematiseres ofte forholdet mellem mad, måltider & erotik. For nu at nævne nogle eksempler: 

Bellmans ep. 25 og 82,
Aarestrups ”En Middag”,
Schades ”Odysseen”,
Frank Jægers ”Sult”, Bjørnvigs ”Morgenmåltid på Englandsbåden”,
Højholts ”Frokost i det grønne”,
Rifbjergs ”Frokost” og ”fasan”,
Benny Andersens ”Den arme ridder” og ”Diæt”…”

– På web-redaktionen har vi valgt her at bringe hele Per Olsens indlæg:

© Per Olsen Ost & Poesi Poesiens dag 2015

13 måder at betragte en ost på:

• Poets have been mysteriously silent on the subject of cheese (G.K. Chesterton)
• Gammel ost og mors den lille / smager godt men lugter ilde (anon.)
• Ost og brød er godt i nød (ordsprog)
• Carpe caseum, Grib osten (PO)
• Maanen er gjort af en grøn Ost (Ludvig Holberg)
• En dessert uden ost er som en skøn kvinde, der mangler det ene øje (Brillat-Savarin)
• Et lig er kød gået dårligt. Nå og hvad er ost? Liget af mælk (James Joyce)
• Hvad sker der med hullet, når osten er væk? (Bert Brecht)
• At gifte sig med en mand, bare fordi han ser godt ud, er som at købe en ost uden at have smagt den (Brigitte Bardot)
• Intet måltid uden en lille bid ost til sidst. Og så en lille lur i skyggen… (Asterix – romernes skræk)
• Et måltid uden ost er som en kvinde uden tænder (køleskabsmagnet)
• Hvad hønen er for hanen er Helges ost for ganen (reklameslogan)
• OST & KAOS (bz-graffiti på Assistens Kirkegårdsmur, Kbh.)

1. Et spøjst emne for poesien,

– tænkte jeg, da jeg først hørte temaet for Poesiens dag 2015. Umiddelbart ligger det fjernt fra hvad H.C. Andersen skriver om i ”Poesien”:

Det Aandens Hindostan, 
Det Hjem for Melodien,
Det Pagtens Land med Gud,
Som staaer, naar Verdner slettes ud,
Det kaldes Poesien,
Det Lysets Fædreland!

Ost & Poesi? Er de lige så uforenelige størrelser som fx radiator & prosa – som Jan Sonnergaard med sin novellesamling viste alligevel ikke var så inkongruente? For lyrikgenren har da også gennem tiderne – når man får støvet sin litteraturhistoriske viden af – leveret masser af eksempler på digte om mad og måltider i alle mulige forskellige afskygninger og sammenhænge, fx Ben Jonsons ”Madens poesi”, børnerim og -remser og Asger Pedersens ”Ode til Ringsted Fjerkræslagteri” .

I parentes bemærket husker man også en række store måltider i prosalitteraturen: Rabelais´ Gargantua og Pantagruel og dens eksorbitante festmåltider, Boccaccio og Holbergs moralske fabel ”Midernes Art og Egenskab”, hvori det hedder: ”De fleeste af dem [miderne] troede, at Bondens Ost var den store vide Verden, efterdi den kunne modtage, og nære nogle Millioner af Mider. Nogle faa af dem meenede ogsaa, at samme Ost, som de kaldte Verden, havde været fra Ævighed, og at den ogsaa vilde vare til Ævig Tiid”. Desuden folkeeventyr (”Bord dæk dig”, ”Bror Lystig”, ”Ranslen, hatten og hornet”), Dickens, Flaubert, Gogol; og Zolas Paris´ Bug, med dens symfoniske opbud af madlugte og forskellige råvarer, som til sidst i romanen samles i ”ostesymfonien”, hvor fortælleren med en vis væmmelse taler om ostenes ligstank. Zola blev af onde tunger kaldt ”litteraturens Gorgonzola”. Og Hamsuns Sult og Gustav Wieds Livsens Ondskab, hvor ”De danske Ædedolke” ”åd sig fra Sans og Samling og endte i ukontrolleret Tumult snarere end sublim Nydelse” (…) ”Men i det samme greb Toldkontrollør Knagsted den røde, kuglerunde Ejdammer med sine laadne Esauhænder og trillede den af al Kraft hen ad Gulvet og midt ind imellem alle de tomme Flasker”.

Så er der Blixens Babettes Gæstebud med et righoldigt udvalg af retter – deriblandt noget så grotesk som små døde fuglekroppe i egne ligkister, samt Hans Scherfigs Skorpionen (”En anretning med fuldfede ostesorter dannede den foreløbige afslutning”), Rifbjergs mange beskrivelser af mad og måltider i Lonni og Karl og Anna (jeg) Anna og slutningen af Peter Seebergs ”Måltidet”.

I lyrikken tematiseres ofte forholdet mellem mad, måltider & erotik. For nu at nævne nogle eksempler: Bellmans ep. 25 og 82, Aarestrups ”En Middag”, Schades ”Odysseen”, Frank Jægers ”Sult”, Bjørnvigs ”Morgenmåltid på Englandsbåden”, Højholts ”Frokost i det grønne”, Rifbjergs ”Frokost” og ”fasan”, Benny Andersens ”Den arme ridder” og ”Diæt”og Pia Tafdrups ”Frugten”. Smag, duft og syn er mindeholdige, når det gælder trekantskombinationen mad, måltider & erotik. For at visualisere denne kombination skal man blot tænke på den erotiske middagsscene mellem hovedpersonen og en tilfældig kæreste i en landsbykro i Tony Richardsons filmatisering af Henry Fieldings Tom Jones, eller (gen)se Fellinis Amarcord og Marco Ferreris Det store ædegilde.

Men Ost & Poesi, digte om ost? For at indsnævre det anslåede tema – mad & erotik – men nu med fokus på specielt ost & erotik – vil jeg som udgangspunkt inddrage Johs. V. Jensens ”Ved Frokosten”, der handler om digterjegets floromvundne fortrængning af, hvorfor han mistede Emma og senere Olga, og man forstår at flere piger står i kø. Han gennemgår sine erotiske nederlag ved at genkalde sig tanken om de piger som har svigtet ham. I en prosatekst, ”Ved Bordet”, hvori han tager tilløb til digtet, hedder det blot: Osten styrker mig og afslutter Maaltidets skønne Strabads”. Men det erotiske tema bliver nu føjet til madfråseriet, og således opstår det hedonistiske digt om osten, og erotikken, hvor den pågældende linje nu lyder således i den endelige version, og hvor osten bliver omdrejningspunktet for storbyens dekadence og den – i hvert fald når man kommer fra Farsø – tabubelagte, sublimerede elskov:

Nu har jeg det godt.
Der staar fire blomstrende Stykker Smørrebrød for mig.
Først spiser jeg et med Æg og Sild –
O Anelsen om Svovlbrinte og om Jodlugt fra Havets Tangskove!
Derpaa sætter jeg Tand i et ungt og skært Stykke med Steg,
og her fordyber det Smagen, at jeg tier.
Rullepølsens Bouquet af Faar og af oliedryppende Maskiner, Væverier,
   udvider mit Velbefindende.
Osten knytter Stemningen af Forraadnelse og rygende Elskov sammen i mit
   Hjærte. 

Men nu skælver mit Bryst imod Snapsen

2. En definition

– i Dansk Konversations Leksikon (1957) lyder: ”ost, næringsmiddel fremst. af mælk og indeholdende dennes vigtigste næringsstoffer. Ved fremst. udfældes mælkens kasein (ostestof) med syre el. løbe (hhv. surmælks- og løbe-o.), hvorefter vallen fjernes ved findeling, formning, evt. presning m.m. Efter o.s større el. mindre indhold af valle skelnes ml. bløde, halvfaste og faste o., efter fedtindholdet ml. fede, halvfede, magre m.m. De fleste o.-sorter gennemgår en lagring, hvorved karakteristiske smagsstoffer udvikles.” Et par opslag længere nede handler det om ”osteløbe (chymosin), et enzym, der dannes i det sidste maveafsnit (løbe) hos kalve. O. omdanner mælkens vigtigste æggehvidestof kaseinogen til kasein, der forbinder sig med kalcium-ioner til en uopløselig forbindelse, mælken ´løber sammen´ (koagulerer). O. har derfor fundet anv. ved ostefremst. Det spæde barns mavesaft indeholder næppe specielt o.-enzym, men ved den svagt sure reaktion i barnemaven udfolder pepsinet en o.-virkning.”

Og endelig lyder det ubehagelige opslag lige efter: ”ostemide (Tyroglyphus sero), mide, beslægtet med fnatmiden, lever i gammel ost, som omdannes til en støvagtig masse.” Der er ikke megen poesi i de tre opslag, til gengæld bliver man klogere på osten og dens fremstillingsproces.

   Overgangen til landbrug og kvægavl startede (den ultrakorte udgave) for o. 5.500 år siden og foregik over utallige generationer. Udviklingen medførte en kulturel og ”teknologisk” raffinering af landbrugs- og dyreproduktionen. Mælken, der fulgte med husdyrhold, kunne ikke holde sig i varmen og blev omdannet til ost og yoghurt, og man kunne så lave ”fladbrød med gedeost”. En ny teknologi kom til, som førte til en helt ny civilisation og nye bykulturer. I den franske klassiker Gastronomisk Haandbog af Ali-Bab (1919), som samtidig er en fantastisk kulturhistorie, hedder det: ”Kunsten at lave Ost gaar mere end to Tusind Aar tilbage i Tiden. I Begyndelsen var Fabrikationen af Ost fuldkommen vilkaarlig, men efterhaanden som Tiden gik, blev den mere og mere videnskabelig, og meget betydelige Videnskabsmænd har viet den store Værker”. I de tidlige højkulturer, i den gammelorientalske litteratur, fx Mesopotamien (landet mellem floderne Eufrat og Tigris), fandtes der gloser for 18 forskellige slags oste. En kemisk analyse af to krukker i en grav fra Ægyptens første dynasti (o. 3100 fvt.) viste spor fra en ”frisk” ost. En række ord kendtes for mælkeprodukter: fløde, smør og ost, men oversættelsen er ikke sikker. (Se bl.a. Zaky & Iskander: ”Ancient Egyptian Cheese”, Annales du Service des Antiquités de l´Égypte 41, 1942: 295-313).

3. Fragmenter fra tidlige højkulturer

Selvom der i de tidlige højkulturer findes enkelte, løsrevne fragmenter som nævner ost (fx de ægyptiske ”livsstilsdigte”, gravskrifter, indskrifter på mure, ”visdomslitteratur”) i de tidlige højkulturer, skal vi frem til den oldgræske litteratur for at finde de første beskrivelser af ost i lyrikken. Homér, som tilskrives de to episke heksameterdigte Iliaden (o. 700 fvt.) og Odysséen (o. 675 fvt.), og det sidste skildrer i eposets 9. sang heltens stranding på den énøjede Kyklops ø. Odysseus og hans mænd finder vej til kæmpen Kyklopens grotte:

Rask gik vi ind i hans hule, men hjemme traf vi ham ikke.
For han var ude at se til bestanden af får og af beder.
Inde i grotten beså vi alt hvad han havde derinde:
hylder med masser af ost og stalde der vrimled af nyfødt
yngel af kid og af lam i hver sine hegnede båse,
inderst dem der var ældst, de senere fødte i midten,
yderst de spæde. På hylder stod fade med valle til randen,
dritler og bøtter og bakker og spande til sprøjtende malkning.
Folkene tigged og bad mig om at vi rapsed af osten
og så gik ud i en fart og på vejen tilbage til skibet
tog en flok smålam og gedekid med fra de hegnede folde
for så at skynde os væk over saltvandssundet til øen.
Rådet fulgte jeg ikke om end jeg burde ha gjort det.
Jeg ville træffe ham selv og måske få gæstevensgaver.
For mine folk skulle det ikke blive et hyggeligt møde.
Vi tændte op og ofrede først og tog nogle oste,
åd dem og satte os ned på gulvet og vented tålmodigt
indtil han kom med sit kvæg. 
(…)

Derefter lukked han indgangen til med en sten, som han løfted,
Sådan en blok at selv ikke elve par firehjuls kærrer,
gode, solide og stærke, ku hale den ned fra dens tærskel.
Så umådelig tung var den klippe han brugte som lukke.
Dernæst malked han så sine får og brægende geder
rent, men de nyfødte lam gav han lov til at patte sig mætte.
Halvdelen tog han af mælken og osted med løbe i baljer,
adskilte massen fra vallen og lagde den i flettede kurve;
resten hældte han op i kander for altid at kunne
stille sin tørst med en slurk og ha noget at drikke til maden.
Og da han flittigt og fermt var færdig med dette sit arbejd,
tændte han ild på sin arne og så os og spurgte os sådan:
(IX, v. 216-33, 240-51)

Så går det ellers løs med Kyklopens kannibalisme, men det lykkes, som bekendt, den snilde og sejt udholdende Odysseus (og de mænd som ikke var blevet ædt) at flygte fra kæmpen, hvis øje han har stukket ud med en frisk olivenstamme, omtrent så stor som masten i et tyve årers fartøj: ”Videre sejled vi da med sorgbetyngede hjerter,/lykkeligt undsluppet død, men med tab af skibskammerater”. Her får vi en detaljeret poetisk beskrivelse af osteproduktionen, der næsten svarer til leksikonopslagets sagprosa ovenfor.

Det er muligt at man skal være ostegrossist eller -handler, filolog eller litteraturforsker for at se det interessante i at sammenligne de forskellige oversættelser af afsnittet. Christian Wilsters lyder: ”kurve der stod svingfyldte med ost”; Morten Pontoppidan: ”Og der var kar, som flød med valle, og hylder fulde af ost”; Otto Gelsted (prosaversion) oversætter til ”Der var kurve svingfulde af ost”; P. Østbye (prosa, fordansket af Mogens Boisen): ”hylderne bugned af ost”. Og så er der jo den i Illustrerede Klassikeres Odysseus (Gelsted).

Den græske læge Hippokrates (ca. 460- ca. 377 fvt.) ordinerede gedeost ved betændelser, og desuden gik den for at være et afrodisiakum, et elskovsmiddel.

I Biblen findes sporadiske ostehenvisninger, således i ”Jobs Bog”, 10:17-22: 

Job taler til Gud:
Kom i hu, at du dannede mig som ler, og til støv vil du atter gøre mig!
Mon du ikke hældte mig ud som mælk og lod mig skørne som ost,
iklædte mig hud og kød og fletted mig sammen med ben og sener?

I den romerske lyrik er der et par poeter – Ovid og Martial – som skriver om ost. Ovids 15 bd. Metamorfoser, Forvandlinger (8 evt.) er et samleværk på 12.000 heksametervers med en perlerække af græsk-romerske myter og eventyr, hvor forvandlingen er den røde tråd. Digtet er skrevet med en visuel sanselighed. I den 13. sang er mark- og hyrdeguden Acis (Pan) forelsket i den smukke havgudinde Galatea, men han er oppe mod den plumpe kyklop Polyfem, søn af havets og vandenes gud Neptun (Poseidon). Galatea ved godt hvad hun vil: ”Ham [Acis] ville jeg være hos, men hos mig bestandig kyklopen./Og hvis du spørger, så ved jeg ikke, hvad der var heftigst – /hadet til denne kyklop eller kærligheden til Acis”. Polyfem giver ikke op, skruer hele sin bondske charme på, og bruger bl.a. osten som et scoremiddel:

Fårene her er mine, og fler er der hjemme på lien,
flere derude i skoven, og flere derhjemme i hulen. Antallet af dem kender jeg ikke så nøje – for bare
fattigfolk tæller jo får. Kvaliteten behøver du ikke
mine ord for at vurdere. Kom selv og se deres yver –
svingende fuldt så der næppe er plads mellem køllerne til det!
Små bitte gimmerlam går der i lune, beskyttede folde,
vædderlam, også fra foråret af, er der plads til i andre.
Mælk har jeg altid, kridende hvid, såvel til at drikke
som til at coagulere til ost med flydende løbe.
(XIII, v. 821-30)

Men Galatea afviser ham, og Polyfem slår Acis ihjel, hvorefter Galatea forvandler Acis: ”Og Acis var det, men bare/nu som en flod”.

4. En anekdote

Der er en anekdote om kejser Karl den Store (742-814), som en lørdag aflagde en biskop et uventet besøg; det kneb for biskoppen at opvarte sin regent, fordi han ikke havde kunnet forudbestille fisk, så derfor anrettede han den fineste ”hvide og cremede ost”. Men da regenten begyndte at skære den spiselige skorpe af, spurgte biskoppen: ”Hvorfor gør du det? Du skærer jo det bedste væk”. Karl den Store tyggede prøvende på den og syntes at det smagte ”som smør”, og bad om at få sendt to vognlæs til sit slot (Aachen/Aix-la-Chapelle) hvert år. Da værten undrede sig over hvordan han ville undersøge kvaliteten af så megen ost, blev han rådet til at skære hver enkelt ost i to dele, kontrollere dem, genforene dem med en ostepind og så opbevare dem i sin kælder. Der er uenighed blandt madhistorikere om der var tale om en camenbert eller en brie.

En af de største genrer i barokken er lejlighedsdigtningen. Såvel i Danmark, hvor Kingo kan skrive et småvers ”Om Snustobak”, som rundt om i Europa. Således også hos franskmanden Saint-Amant (1594-1661), som tilsyneladende både var en funky fætter, ædedolk og drikkebror, der kunne inspireres af synet af en ost og duften af en melon. Men han var også en barokdigter, som skrev fremragende naturlyrik, fx ”Vinter i Alperne”. I digtet ”Le fromage”, som må henføres til genren ”elegant bagatelpoesi”, skriver han en hyldest til brieosten:

A genoux, enfants débauchés,
Chers confidents de mes péchés,
Sus! qu’à pleins gosiers on s’écrie
Béni soit le terroir de Brie,
Béni soit son plaisant aspect,
Qu’on n’en parle qu’avec respect,
Que ses fertiles pâturages
Soient à jamais exempts d’orages;

Den franske klassicist La Fontaine skrev dels frivole, versificerede fortællinger, dels moralske fabler (1668 ff), der – ligesom H.C. Andersens eventyr – henvender sig til alle aldre. Fablernes tone er spøgende, ironisk og realistisk, men aldrig sentimental. Hans helt er den snu ræv, som her i “ Ræven og ulven”, hvor ræven i første omgang bliver snydt af et synsbedrag:

Da månen hang så fuld og rund,
som månen nu engang kan blive,
så ræven den på brøndens bund –
den ligned en osteskive!
Den sultne ræv blev meget glad
og sprang så hurtigt op i spanden.
Men det var ingen ostemad,
og spanden blev fyldt op til randen.

Og ræven ærgrede sig kun,
og den fik vand i sine lunger,
og den sad fast i brøndens bund
og følte en utrolig hunger.
Nu kom en sulten ulv forbi
og så at ræven lå på bunden.
”Hvorfor er du mon plumpet i?”
Og ræven sa: ”Her har du grunden:
Jeg så en ost på bunden her,
en af de rigtig gode fede.
Spring lige op i spanden der
og smag den gode ost hernede.

Hvis du vil vide hvordan fablen ender, så læs videre i La Fontaines Fabler (2007, s. 404-05).
Præsident de Gaulle skal engang opgivende have udtalt: “Comment est-il possible de gouverner un pays qui produit plus de trois cent soixante-dix fromages différents?” Hvordan kan man regere et land, der har 370 forskellige slags oste? Ostens historie i Frankrig kan føres tilbage til gallerne (tegneseriefiguren Asterix levede ikke af vildsvin alene, men også af brød, ost og vin). Gedeosten kom til Frankrig med muslimerne; senere overtog visse munkeordener osteproduktionen, men det var først i la belle époque o. 1900, at det i velstillede familjer blev god tone at spise ost. I dag er tallet på oste 370, hvoraf kun 46 er AOC-oste (Appellation d’Origine Contrôlée).

Den engelske præst og “Cavalier Poet” Robert Herrick (1591-1674) skrev bl.a. carpe diem-digte (”Gather ye rosebuds”), og hans veninde Julia er portrætteret i flere af hans korte digte – som her, hvor osten spiller en lidt usædvanlig rolle:

Frisk ost og fløde
Vil I ha’ frisk ost og fløde?
Så kan Julias bryst I få;
og så får I ovenpå
to små, runde jordbær røde.

Man skulle tro der fandtes oste i Bellmans viser – han har fx mange beskrivelser af mad og måltider – men det nærmeste man kommer er ”Fredmans sång” nr. 65; henimod slutningen hedder det:

Åter en kärng båd’ skrynklig och brun hun vrider en härvel och nystar; gnabbas med en som står vid en spis och mjölken i kittelen ystar; gissar, i år, som kornet är rikt och axena frodiga bugna, att få sin säd förvandlad i drank, och önskar att vädrena lugna.

5. I slipstrøm

I slipstrømmen efter Den franske Revolution kommer der en øget interesse for gastronomi i den bredere borgerlige offentlighed. Advokaten Brillat-Savarin udgiver i 1825 sin filosofiske Smagens fysiologi, hyldet af Balzac og nedgjort af Baudelaire, og som blandt mange andre gastronomiske forhold skriver om sansernes funktion: ”Øjet opfatter de ydre Genstande og Øret Lydene. Følesansen meddeler via Smerten øjeblikkeligt, at Kroppen lider Overlast. (…) Lugtesansen undersøger de pågældende Genstande, for Ting der er skadelige for Kroppen, lugter næsten altid ilde. Og så sætter Smagssansen ind, Tænderne gaar i Gang, Tungen presser sig mod Ganen for at fornemme Smagsstofferne, og snart begynder i Maven Optagelsen af de ydre Genstande i Kroppen”. Desuden skal han have lært amerikanerne at lave :

Ostefondue

Man tager saa mange Æg, som Gæsternes Antal kræver, og vejer dem.
Dernæst tager man et Stykke god Gruyère-Ost og en Klump Smør: Osten skal veje en Tredjedel og Smørret en Sjettedel af, hvad Æggene vejer. Man knækker Æggene og pisker dem grundigt i en Kasserolle, hvorpaa Smaastykker.
Dernæst stilles Kasserollen paa en Ovn med livlig Ild…
(læs selv videre hos Brillat-Savarin, da. oversæt. 1986, s. 547-48)

I 1800-tallet blev dannelsesrejser meget populære blandt forfattere, billedkunstnere og intellektuelle; rejserne gik i stor udstrækning til Syden, bl.a til Italien, Spanien, Portugal og Frankrig, og en mængde rejsebeskrivelser (bl.a. af Ludvig Bødtcher, Chr. Winther, H.C. Andersen og Sophus Claussen) og malerier fra Syden (bl.a. af Martinus Rørbye, Jørgen Sonne, Constantin Hansen, Eckersberg, Købke, Marstrand, Ditlev Blunck m.fl.) så dagens lys. Chr. Winther udgiver i 1843 sin korte og tætte versfortælling ”I et romersk Osterie” (dvs. gæstgiveri); jegfortælleren ankommer – i digtets begyndelse – en tidlig morgen fra en tur i Campagnen; her hører han en ung engelsk lord fortælle en ven den røverhistorie, som han og hans hustru har været udsat for, men forinden få han serveret morgenmad:

Mig bragtes der af en runken Kjelling
Den ramme Gede-Ost og lidt Brød,
Og mens den sure Viin jeg nød,
Jeg hørte Brittens triste Fortælling.

Andre genrer strejfer sporadisk osten, bl.a. nursery rhymes og nonsensdigtningen, fx dette eksempel på uigendrivelig visdom:

Cheese and bread for gentlemen
Corn and hay for horses,
Tobacco for the auld wives
And kisses for the lasses.

Lewis Carrolls Alice i eventyrland (1865) og Bag spejlet (1872) tilhører nonsensgenren, hvor enhver kausalitet er ophævet; fortællingerne har drømmens associationsrige, overnaturlige og uhåndgribelige præg, men i det sproglige materiale er der en konsekvent logik. I kapitlet ”Spejl-insekterne” (”Looking-Glass Insects”) møder Alice forskellige insekter; først snakker hun med en ”vældig stor myg – næsten på størrelse med en kylling, tænkte Alice”. Myggen beder hende fortælle navnene på de insekter hun kender hjemmefra: ”Ja, først er der hestefluen” (”Horse-fly”), dernæst nævner myggen en ”gyngehesteflue” (”Rocking-horse-fly”); og så er der ”stue-fluen” (”Dragon-fly”), fortsætter Alice, mens myggen viser hende en ”stue-juleflue” (”Snap-dragon-fly”); ”og så er der ostefluen (”Butterfly”), fortsatte Alice” (…) ”Der kravler noget ved dine fødder, sagde myggen (…) Det er en oste-smørrebrødsflue (”Bread-and-butter-fly”). Vingerne består af tynde skiver med smør og ost, kroppen er en skorpe, og hovedet er et stykke sukker. Og hvad lever så den af? Tynd te med fløde i”.

I Carrolls prægtige skrummeldigt The Hunting of the Snark, Snarkejagten (1876), følger vi en fantastisk ekspedition, og Carroll fortsætter her denne matematiske absurdisme; i ”Første glas. Landingen” hedder det kort: ”Af alle, der havde ham kær,/blev han omtalt og tiltalt som ’Regnfrakkefor’(”Candle-ends”)/men af fjenderne som ´Camembert´ (”Toasted-cheese”).

Den canadiske digter James McIntyre (1828-1906) er blevet kaldt The Cheese Poet, Ostedigteren, og han opnåede efter sin døds den tvivlsomme ære at få optaget en række af sine digte i en antologi med titlen Very Bad Poetry (1997). Han boede i en lille by i Ingersoll, Ontario – hjertet i det canadiske landbrugsland – og her er størstedelen af hans ostedigte skrevet. Et udvalg udkom 1979 under titlen Oh! Queen of Cheese: Selections from James McIntyre, the Cheese Poet. Herfra citerer jeg et uddrag af ”Ode on the Mammoth Cheese Weighing Over 7,000 Pounds” om en ost produceret 1866 i Ingersoll og sendt til udstillinger i Toronto, New York og England:

We have seen thee, Queen of Cheese,
Lying quietly at your ease,
Gently fanned by evening breeze;
Thy fair form no flies dare seize.

All gaily dressed, soon you’ll go
To the Provincial Show,
To be admired by man a beau
In the city of Toronto.

Cows numerous as a swarm of bees –
Or as the leaves upon the trees –
It did require to make thee please,

And stand unrivalled Queen of Cheese.

May you not receive a scar as
We have heard that Mr. Harris
Intends to send you off as far as
The great World’s Show at Paris.

Of the youth – beware of these –
For some of them might rudely squeeze
And bite your cheek; then songs of glees
We could not sing o’ Queen of Cheese.

We’rt thou suspended from balloon,
You’d cast a shade, even at noon;
Folks would think it was the moon
About to fall and crush them soon.

Den svenske digter Gustaf Fröding skrev i sin opsigtsvækkende debutsamling Guitarr och dragharmonika (1891) humoristisk om den värmlandske hjemstavn med dens folkeliv og skæve eksistenser. Det ene spor i digtsamlingen består af en melodiøs poesi, en leg med ordvalg, rytme og rim – velegnet til oplæsning – som tematiserer livsglæden og naturens skønhed; det andet er et romantisk-realistisk portrætgalleri af godmodige, humoristiske og mildt satiriske tekster om landlige typer fra ”udkants”-Sverige i et enkelt og naturligt sprog. Titlen refererer til guitaren som herskabets instrument ligesom trækharmonikaen var folkets instrument. Digtet ”Våran prost” beskriver den frodige, folkelige provst, og viser modsætningen i hans adfærd – mellem præsten på prædikestolen (dogmatik og askese i det offentlige rum ved de kirkelige højtider) og præsten til bords (fråds ved middagsbordet), samt den sociale afstand mellem klasserne). Men provsten kender også til de menneskelige, materielle behov, for senere i digtet – efter kirkehøjtiden – byder han sin menighed på snaps og smørrebrød, hvilket var relativt utænkeligt i samtiden: ”Välkomna/till smørgåsbordet och supen”. Første strofe lyder: 

Våran prost
är rund som en ost
och lärd som själva den onde,
men gemen likväl
och en vänlig själ
och skäms ej, at far hans var bonde.
Han lever
som vi
och drickker sitt kaffe med halva i
som vi
och ratar icke buteljen,
älskar mat
som vi
och är lat
som vi
 − men annat är det vid helgen.

6. Ost og poesi

Den engelske forfatter, journalist og kritiker G.K. Chesterton (ham med fortællingerne om den beskedne, elskværdige præst og detektiv Father Brown) mente at “Poets have been mysteriously silent on the subject of cheese”. Den foregående rundvisning i det lyriske ostelandskab viser at det er en sandhed med modifikationer – og den er endda endnu ikke slut. Chesterton skriver i et essay fra 1910, ”Cheese”: ”My forthcoming work in five volumes ’The Neglect of Cheese in European Literature’, is a work of such unprecedented and laborious detail that it is doubtful whether I shall live to finish it”. Chesterton kan imidlertid kun huske to tekster om ost: en passage fra Vergil, samt børneremsen “If all the trees were bread and cheese”; han tænker nok på

If all the world were paper,
And all the sea were ink,
If all the trees were bread and cheese,
What should we have to drink?

Selve ordet ”cheese” er et kort og stærkt ord, skriver Chesterton, og så rimer det på ”breeze” og ”seas”. For de danske rims vedkommende bedes læseren slå op i Politikens Rimordbog. Håndbog for versemagere.

Jag är en liten undulat
som får så dåligt med mat.
För dom jag bor hos,
för dom jag bor hos,
dom är så snåla.
Dom ger mig fisk varenda dag,
men det vil jag inte ha.
Jag vil ha brännvin,
jag vil ha brännvin
och gorgonzola

En hel stribe svenske digte om ost er udgivet af fridasost. Dikter och sånger om OST! Nr. 38 skal synges på den svenske nationalmelodi ”Du gamla, Du fria, Du fjällhöga nord”:

Du gula du runda du fullfeta präst
Du svenska, dig bjuder jag gärna min gäst.

Jag älskar dig godaste ost så gul och grann.
Det finns ingen som smakar likadan.
Mitt hjärta för länge sen du vann.

Du skapades för länge sen och placerades på borden
Då äret din smak spreds över Norden.

Jag vet hur du smakar och du är alltid lika god.
Dig ställer jag med glädje fram på festbord.
Dig köper vi i Sverige från syd till nord…

Slutlinjen kunne minde lidt om et kendt dansk reklameslogan: ”Fra Gedser til Skagen, det kendes på smagen”.

7. Nybrud i dansk lyrik

Omkring 1960 sker der er nybrud i dansk lyrik, som bl.a. resulterer i tematiseringer af nye, konkrete hverdagsoplevelser og -erfaringer i et nyt, sanset og humoristisk-ironisk sprog. I Halfdan Rasmussens ”Noget om Nanettes uskyld” fra Tosserier er scenen et sovekammer, hvor den fysiske erotik udebliver, fordi Nanette beder om et par mellemmadder med to små skiver Gouda og en snaps, før hun så falder omkuld; her går ost, erotik & poesi op i en højere enhed:

– Vil du smøre et par mellemmadder ?
spør Nanette, mens hun går til ro.

To små skiver, hisker hun, med Gouda ! 
og et lille glas promillevand !
Og jeg skænker, til hun si’r Hov-hov-da ! 
det er snaps og ikke kildevand ! 

Jeg skal kilde dig til gråden strømmer!
råber jeg med brask og megen bram,
mens Nanette spiser ost og drømmer,
at hun rødmer inderligt af skam.

Stille lukker hun de små ovale
nødde-øjne i og fløjter tyst,
mens jeg leger lidt med den banale
sukkerkugle på det venstre bryst.

Se, nu sover hun! På hendes læber
brænder drømmens lille røde tempel.
Og i søvne maler hendes kæber
osten ned i kroppens lyse tempel.

William Heinesen har i ”Olympia” fra den sene og overrumplende stærke digtsamling Hymne og harmsang (1961) – med titelhenvisning til Manets berømte/berygtede maleri Olympia fra 1863 og med hilsen til Aarestrup og Johs. V. Jensen – skildret den kosmiske fornemmelse, det store kredsløb og energiens konstans: liv, eros, elskov, forkrænkelighed og død. Digtet er en cyklisk og fysisk vision om altings tilbagevenden til naturen, og dermed civilisationskritisk; fødekæden eksponeres, fra hummer, over oksen og ålen, og:

Sidst i rækken af disse livets glade offergaver
gjorde døden sig diskret bemærket
gennem ostens aroma af forkrænkelighed og ådsel
hvor osten, med sin særlige duft signalerer død og ådsel. Hele digtet er holdt i en sagligt konstaterende tone.

Den amerikanske satiriker Tom Lehrer synger i en af sine herligt-morbide sange, ”The Irish Ballad”, fra 1960 om en ung pige, som:

One day when she had nothing to do,
Sing rickety-tickety-tin,
One day when she had nothing to do,
She cut her baby brother in two,
And served him up as an irish stew,
And invited the neighbors in, -bors in,
Invited the neighbors in.

Provoen Jørgen Nash var involveret i ”Situationistiske Internationale” med legende, handlingsorienterede happenings. Det resulterede også i litterære eksperimenter, bl.a. Det naturlige smil fra 1964, som er en hybridsamling af digte og billedcollager. Nash inddrager elementer fra populærkulturen, som i ”Unge Frk. Rosenstilk. i know how you must feel, brad. roy lichtenstein”, hvori bl.a. reklamen for en kendt smøreost indgår:

mit hjertes grønne kærnehus
alle sukker efter solen
det regner på nerverne
ta en buko til bords
med rejer
luksus smelteost med rejer uhm
og solbær er vel livgivende
valo gir min hjernevask
nyt lys
vi skal lave os en solskinsfrokost
for det er dagregn
og det er fjerde feriedag

Den relativt ukendte Palle Jessen – en modernistisk outsider – udgav i 1961 af Skæv dans på hårde ring, som året efter blev fulgt op af Tingene. Udvalgt lyrik 1960-62. Samlingen rummer en konkret, lakonisk poesi, med mindelser om dadaismens leg med lyde og semantiske muligheder. Digtene henviser til en verden uden for sproget, men er samtidig sproglige objekter i en materiel, metaforfattig stil som kan åbne for en totalsansning. Det er digterens Le parti pris des choses (1942), ”Tagen parti for tingene”, som en berømt digttitel af Francis Ponge lyder. Det handler for Palle Jessen om ”At se tingene”, som han skriver i en artikel, om en ”billedindstilling, hvor vi ser tingene ligesom for tingenes egen skyld”. Og synsvinklen i dette landskab af nære, realistiske ting kan være en tøjklemme, et målebånd, en flaske blæk, en dåse cykellak – eller en osteklokke: 

Osteklokke
Man letter på hatten
og undrer sig over
den holder endnu.
Tar en luns af osten
som er blød og stinker godt.
Hej, der fløj
en flue ud.

Benny Andersen har flere steder skrevet om ost, bl.a. i ”Diæt”, som benytter sig af enkle og konsekvent dobbelteksponerede billeder: et konkret madplan sat over for et fysiologisk menneske- og livsplan, begge forankret i en konkret genstandsverden. Digtet ligger godt i munden og er velegnet til oplæsning. Optaktens verbale fantasi lyder:

Rejer gir tørre hornhinder
fedt gir filipenser
pandekager ligger for fladt i maven
flæsk er ikke godt for hjertet
fisk er ikke godt for slagteren
kylling er ikke godt for kyllingen
frikadeller er ikke godt for noget

Dernæst følger en række advarsler mod og konsekvenser af at spise, bl.a. at ”ost påvirker lugtesansen” og digtet må ironisk-humoristisk konkludere at ”mad er ikke godt for maven/livet er usundt”. Sådan er dagligdagen for den danske normalneurotiker anno 1964!

Forfatteren og journalisten Kristen Bjørnkjær (f. 1943) skriver i sin afslappede erindringsbog Min landbrugsleksikalske barndom (1969) om sin barndom på en gård på landet; Trekvart nede i opslaget O står der:

Osmose. Ost. Ostebedøm-
melse, Statens Osteeksportudvalg, Landbrugsmini-
steriet. Ostekontrol. Ostelager. Ostelavning. Oste-
løbe. Osteproduktion. Ostestof. Osteudførsel. Oste-
udstillinger. Ottawa-aftalerne.

At den store danske modernistiske lyriker Inger Christensen ikke har skrevet om ost, kan undre – lejligheden bød sig ellers i hendes store digtsamling Alfabet. Men Klaus Rifbjerg er leveringsdygtig med ”Advarslerne” fra Amagerdigte (1965), hvis titel ”har sådan en klang af Svendborgdigte à la Brecht, men alligevel helt moderne.” Samlingen har som gennemgående tema forholdet mellem fortid og nutid, oplevelse, nærvær og erindring, men er langt mere end et privat fotoalbum, og skrevet i et enkelt, mundret, fortroligt og kommunikativt sprog – i modsætning til Rifbjergs tidlige, hermetiske digte. De sansede, private barndomsoplevelser på 1930ernes Amager kobles til historiske begivenheder (bl.a. krigen), og videre til jegets tidlige bevidsthed om døden – skrevet i et enkelt, hverdagsagtigt konkret sprog:

Osteforretningen i 205
stank så meget at det
også prægede 203 og 207.
Stanken trængte ind i
barberforretningen og
blandede sig med
Dralles Birkenhaarwasser
og lå over skiltet:
MINE DAMER
HER KAN DE FÅ BØRN
elegant klippet

Det var svært at skelne mellem
situationsbestemt ubehag
og senere sygdommes
forvarsler.

Vågnede op som feberens
dunkedyr
og så:
DEN UHYGGELIGE BARBER
DEN ONDE OSTEDAME
FRÆKKE JENSEN
og huskede fjernt
de givne advarsler.
(…)

203, 205 & 207s
op- og nedstigende osteelevator
med påmindelser om
døden som mareridt.

Den franske forfatter, etnograf og kunstkritiker Michel Leiris (1901-90) var aktiv deltager i kulturlivet fra surrealismen (hvor han var tilknyttet kredsen omkring Max Jacob, Robert Desnos, George Bataille, Picasso og André Masson), over stiftelsen af eksistentialismens tidsskrift Les Temps Moderne, De moderne tider (kredsen omkring Jean-Paul Sartre, Simone de Beauvoir, Merleau-Ponty og Albert Camus), til efterkrigstidens kampe på venstrefløjen. Fra 1968-72 er han, sammen med bl.a. Yves Bonnefoy og Paul Celan, med i redaktionen af tidsskriftet L’Éphémère, Døgnfluen. De mange digtsamlinger afspejler hans opfattelse af sproget som et sæt spilleregler og hans fascination og optagethed af legen med ord og ordspil. På dansk kender vi konceptet fra bl.a. Johs. V. Jensens ”ABC—Rim” (1926), Halfdans ABC (1967), Inger Christensens Alfabet (1981), Rifbjergs Leksikon (1996) og Kim Fupz Aakesons Ordbog (2003). En stor udstilling fra april til oktober 2015 finder sted på Centre Pompidou-Metz: Leiris & Co.: Picasso, Miró, Giacometti, Bacon… Hans digt om festmåltidet er fra Langage tangage ou Ce que les mots me disent, Flyvende/duvende sprog eller hvad ordene fortæller mig/siger mig – og lyder:

Banquet, en bande on y bouffe une esbroufante becquetance:
Pastis aux pistaches;
Avocat à la vodka (ou Soupe aux pousses, potage où patauger);
Saumon en monceau (ou Quenelles à la canella);
Steak tchèque (ou Rôt de rat aux tiz, mets maori):
Sorbet serbe;
Marcassin au marasquin (ou Beau veau);
Champignons au Champagne (ou Crêpes aux cèpes);
Forts fromages de fermage;
Pure purée de poires purpurines;
Raisins rincés;
Café fécal;
Liqueurs reliques.
10 ou 20 vins divins

8. Musiklyrikken

I musiklyrikken dyrker man ligeledes oste – uden dødsbevidsthed. Der findes et par eksempler på ostesange, hvor osten ikke er bi-element i teksten, men selve dens centrale tema og bærende sproglige indhold og udtryk. I 1986 udgav den danske sanger, musiker og komponist Sebastian musicalen Skatteøen, efter R.L. Stevensons drengebogsklassiker. Her findes ”Ostesangen”, hvis første strofe lyder:

Verden er så fuld af skønne kvinder,
Driver mig til vanvid
Også når de ikke er der.
Tankerne om kvinderne forsvinder,
Når man bor så lang tid
På en øde ø som jeg,
Så tænker man på:
Roquefort og emmentaler,
Gorgonzola, jeg betaler
Hvad som helst for feta!
Brie eller camenbert,
Hvad der lugter endnu værre,
Gammel ost fra Kreta.

Og omkvædet lyder:

Ost, jeg vil ha’ ost
Jeg må ha’ ost!
Ost, jeg vil ha’ ost
Jeg må ha’ ost!
Ost, ost, ost, ost, ost
Jeg må ha’ o-hooost!

Den danske rap-gruppe Malk de Koijn udgav i 2002 CD’en Sneglzilla. I 2014 blev tekster og musik genudgivet, nu på vinyl, og nu med et bonustrack om oste. De første 8 linjer lyder (og så rytmer det ellers bare deruda’ i et næsten surrealistisk billedsprog):

Jeg vil ha’ Danablu eller Klovborg
Emmentaler – Mascarpone – Myseost uden skorper
Parisertoast uden skinke og brød
Jeg vil ha’ grød med ost – spagetti med ost
Klippe min konfetti af ost og smøres ind i cheddar
Jeg vil spise en ost der mætter mig
Een fed mellemlagret der sætter sig
Ikke en ost der trætter mig men en smød ost der retter sig op
Når man trykker i den
Ostehandler gi den bare kom i gang lang den stang ost over disken
Så spræller fisken

Forfatteren og oversætteren Søren Sørensen har i sine Boghøkersange (2001) forfattet en hel ostesang:

Min sjæl den er et ostehandlervindu
I en fjern og snæver storbysidegade,
Men jeg ved at vi to blev så skideglade
Hvis du kom og trykked dig imod min kind nu.
Og hver en ost, i trekant eller rund,
Som skrumper sammen bag den grædende facade,
Den ville strutte ud og stråle uden svind, du,
Om den nu bare fik et stempel af din mund.

Digterkumpanerne Peter Adolphsen & Ejler Nyhavn danderer den med højpandet ævl og psykoaktive substanser; ofte i København, men også på øen Katalognien hvor planter er blå og byerne har navn efter forskellige former for digte – som bagsideteksten fortæller læseren. I Katalognien. En versroman fra 2009 findes en pastiche på Brorsons ”Op! al den ting, som GUd har giort” – skrevet efter metoden S+7 +/÷, som i bogens appendix forklares således: ”I en på forhånd givet tekst erstatter man alle substantiver med det syvende derpå følgende substantiv i en ordbog. Tilføjelsen ’+/÷’ betegner at vi af rimtvang har taget os visse friheder.” Digtet hedder ”Op! al den tingeltangel”, og stroferne 5-7 lyder:

Hvad skal vi sige, når vor siruppind
i havartiens dybe grusgrave
kun dog så lidt kan kigge ind
og se så mange munkemaver?

hvad skal vi sige, når vi ser,
hvor stofferne blinker,
hvor mildt enhver mod os ler
og op til hindbærret vinker?

Hvad skal vi sige? Vores osteborde
vil ikke meget sige;
O guirlande! Hvor er din vision stor!
Din gokart, krampe og rille!

9. Ostespiserne

Når vi skal se på forbrugerne, altså ostespiserne og -elskerne, vil jeg give ordet til den ovenfor nævnte Brillat-Savarin: ”Det er sjældent at møde nogen, der ikke bryder sig om Ost, og dog eksisterer der virkelig, saa underligt det lyder, Mennesker, som af en usandsynlig Idiosynkrasi ikke taaler, at et Fødemiddel har været i den mindste Kontakt med den mildeste Ost (…) Til Gengæld er der utallige Osteelskere. Man finder til med Fanatikere, som langt foretrækker tørt Brød med Ost frem for selv den bedste Middag uden Ost. Og de har paa en Maade Ret. Ost afslutter paa den bedst mulige Maade et hvilket som helst Maaltid. Osten fylder ud, hvis Middagen har været for tynd, og den sætter Kronen paa Værket, hvis Middagen har været god”.

I USA kan man ligefrem deltage i konkurrencer om at skrive limericks om ost. Her er to vindere fra en amerikansk ”Cheese Limerick Contest” (Cheese Underground):

A young man who pulled mozzarella
was really a muscular fella.
With his strong hand and wrist
no girls could resist
his backrubs, and things they won’t tell ya. 
(Bob Wills, ostemager, Wisconsin)

I met a man who wouldn’t eat Cheddar
At least not in real stormy weather
He’d cry and he’d weep
He wanted cheese from a sheep
He said that Manchego was better.
(Kent Roper, Sacramento)

Og der findes sågar haikudigte om oste, som man kunne mistænke indehaveren af en Burger King-restaurant for selv at have skrevet, fx dette fra 2013:

Cheeseburger
Juicy beef patty.
Cheese layered across the top.
Mouth watering meal.
(Albert Moyer, Jr.)

En sidste genre skal repræsenteres. Readymades er en samlebetegnelse for tekster, som låner træk fra ikke-litterære genrer (madopskrifter, telefonbøger, manualer, telegrammer, bagsidetekster m.m.). Og ved at flyttes fra en ikke-litterær kontekst til en litterær (i.e. denne litterære gennemgang af Ost & Poesi) får den status som kunst. Denne artikels forfatter har skabt den følgende poetiske readymade, som en opskrift jo er i denne sammenhæng:

PERS POSTEJ

Le pâté de Pierre

Til 5-6 voksne med en relativ god appetit bruges:
500 gr. hakket oksekød
500 gr. flæskefars – hakket én gang
500 gr. champignons
4 mellemstore løg
2 bægre youghurt naturel
3 æg
4 skiver afskorpet franskbrød
½ l. sødmælk
Krydderier: salt, peber, masser af (økologisk) hvidløg (ca. 40 hele fed), oregano, basilikum, salvie, timian
Noget smør til at smøre bradepanden eller kageformen med
2 små flødeoste (Havarti 65%, den i rødt plastik)

Arbejdsplan

Tænd for ovnen på 175 grader.
Så tager man en stor skål og blander:
Kød, finthakkede løg, skivede champignons, æg, det afskorpede franskbrød – der nu er skåret i små terninger – 
2 bægre youghurt, krydderier – og blander op med mælk indtil massen har en konsistens som god frikadellefars, dvs. ikke for tynd. 
Denne masse hældes i en mellemstor bradepande eller kageform og dækkes med skiver af flødeosten.
Hele herligheden sættes i ovnen, hvor den skal simre i små 2 timer – den sidste ½ time på 200-225 grader. 
Osten skal smelte og ligge som et låg over massen og være lidt brun i kanten.

Tilbehør
Masser af grøn salat, groft rugbrød og øl eller en god vin (Bourgogne, Beaujolais, Côtes du Rhône).

Ps.: det frarådes at lytte til god, intens musik (som fx Miles Davis & John Coltrane), oplæsning af fx Shakespeare og Sophus Claussen, samt se på modernistiske billeder (fx Picasso, Matisse, Paul Klee eller Jackson Pollock) under indtagelsen af Pâté de Pierre.
Bon appétit!

10. En vise af Nationalskjalden

Som det vil være fremgået af denne museale rundvisning, konnoterer ost mange ting: almindelig madglæde, sanselige oplevelser, forelskelse og erotik, sproglig leg med forskellige ostenavne, inspiration fra tidligere digtning – og ligstank og død. Men lad mig slutte af med et digt eller en vise af den danske nationalskjald Benny Andersen. Titlen på hans klassiker Svantes viser. En sanghistorie (1972) spiller på Fredmans epistlar og Fredmans sånger af den svenske nationalskjald. Visesamlingen handler om den lidt kiksede, melankolske Svante Svendsen, som længes efter Sverige, ”hvor folk synger Bellman-viser/med tyttebær i munde/i lyse birkelunde”, og som skriver digte om kæresten Nina, som dog vælger at forlade ham. Omkvædet er i samlingens hele kontekst dobbelttydigt:
Det skrøbelige liv ”er ikke det værste man har”, men hvad der kommer ”om lidt” kan man jo ikke vide. I 2013 udkom et udvalg af Benny Andersens digte på kinesisk. I et interview fortalte oversætteren og BA, at linjerne ”Jeg spiser ostemad” og ”og om lidt er kaffen klar” på kinesisk ville lyde: ”Jeg spiser dampet bolle. Og om lidt er sojabønnemælken klar”. Direkte oversat til kinesisk betyder ”ost” ”rådden mælk”, og det lyder jo ikke godt. Desuden findes der ikke ostemadder i Kina, dér spiser de bare osteskiver. Så det endte med at Svante i den kinesiske oversættelse spiser en cheeseburger. Den kinesiske udgave kan høres på The Other Andersen. Songs of Benny Andersen performed in Chinese (2010).
Optakten til ”Svantes lykkelige dag” lyder:

Se, hvilken morgenstund!
Solen er rød og rund.
Nina er gået i bad.
Jeg spiser ostemad.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen klar.
Og visen slutter:

Nu kommer Nina ud,
nøgen, med fugtig hud,
kysser mig kærligt og går
ind for at re’ sit hår.
Livet er ikke det værste man har
og om lidt er kaffen [og osten!] klar.

Ps.: Lille oste-etymologi

Os+ t <urnordisk *ustaR < fællesgermansk *justaz egtl. ”en art urtesuppe” < indoeuropæisk *justo- afl. af *jus- ”suppe, saft” < *ju-, *jeu- ”blande mad sammen”; besl.m. latin jus ”saft, suppe”, fransk jus ”kødsaft, skysovs” (jf. juice og sky ”sovs”) og græsk zyme ”surdej” (jf. enzym).
Ordet ost kommer fra latin caseus (at gære, blive sur); herfra udvikles ordet til caseus formatus (”støbt ost”), som videreføres i fransk fromage, italiensk formaggio.

Lille oste-slang

Idiot (om person); skomagerflæsk, vuggeost; revet negl; tavlesvamp; inspicere ostebutikken (kontrollere fødder for vabler og lgn.); ostehyler (ostehøvl); osteklokke (tørrehjelm); osteløbe (afsondring i kvindens skede i forb. m. seksuel ophidselse); ostemad (fodbold- el. håndbolddommerens gule advarselskort); ostemad under armen (armsved); stærk ost (dårlig ånde, hyggespreder, hørmer, ganefræser); ost uden smag (nonnepatte, skosål, gummidreng); en sej skummetmælks ost (affald fra gummifabrikken); fynsk rygeost (haresteg); nakkeost (hvid udsondring bag forhuden, smegma).

Og hvad kan man så rime på ost? Kost, ost, bekoste, Demosthenes, drost, foster, frost, most, just, rust, august, fejekost, kloster, nordost, paternoster, post, ripost, sydost, rost, studentikost, støvekost, svejtserost, toast, van Oosten.

Lille oste-demografi

Lille oste-konsumption
Top 10-listen over lande med størst osteforbrug pr. indbygger pr. år (2011):
Frankrig (26 kg.); Island (24 kg.); Grækenland (23 kg.); Tyskland (23 kg.); Finland (23 kg.); Italien (22 kg.); Svejts (21 kg.); Østrig (20 kg.); Holland (19 kg.); Sverige (19 kg).

Lille læserservice

Lav din egen ost
Gør som topkokkene og lav din egen friskost. Begynd med at få fat i enzymet osteløbe, som sammen med andet udstyr kan købes på nettet (fxDansk Hjemmeproduktion). Her kan du også finde et hjemmeosteri, som giver utallige muligheder for hjemmefremstilling af ost. Men ost kan sagtens laves i et almindeligt udstyret køkken, hvis bare man har et termometer til rådighed (se fx Kvalimad – Et site om kvalitetsmad ). At lave sin egen ost kan endda resultere i et kærlighedseventyr (se fx Thomas Hardys Tess… (kap. 28).

Litteratur

Ernst Nathorst-Böös (red.): Måltider ur världslitteraturen (Stockholm 1964)
Georg Kringelbach: Forfatterne går til bords (Kbh. 1971)
HUG!, nr. 48 (Kbh. 1987)
Stephen Mennell: All Manners of Food (Illinois 1996)
Alain Senderens (red.): Les festins de Balthazar. Une anthologie de la littérature gourmande (Paris 1997)
Julie Harbutt & Denny Roz: Kokkens bog om oste (1999)
Jan-Öjvind Swahn: Fil, fläsk och falukorv. Svenska mattraditioner genom tiderna (Stockholm 2000)
Judy Ridgway: En bok om ost (Stockholm 2000)
Fiona Beckett: Ost (2004)
Mads Julius Elf: Tantaluskvaler. Den moderne fortælling om appetit (Århus 2009)
Jørgen Mønsted Pedersen: 50 oste du skal smage før du dør (2009)
Paul S. Kindstedt: Cheese and Culture. A History of Cheese and its Place in Western Civilization (Vermont, USA 2012)
Kirsten Iversen & Lone Hindø: Ostebogen (Kbh. 2014)
Michael H. Tunick: The Science of Cheese (Oxford 2014)
Camilla Bojsen-Møller, ostesnak.dk

Ha’ en go’ Oste- & Poesidag! To brie or not to brie!
Per Olsen

Nogle links for ostefans

Ostesnak, En blog med smag og duft af ost
Passion for ost
Viden om mad
ARLA: Ostedesserter
Druknet Gnalling med syltede kirsebær, fra becauseitmatters.dk
Osteladen
Danske BGB oste
Gastro Imports Hemsida

Ost og helbred

BT 5. august 2015
Alt for Damerne 7. juli 2013
Ude og Hjemme 25. september 2013
Ekstra Bladet 3. august 2010
Jyllands-Posten 29-01-2004
IRMA Thems slankeost

Nogle bøger med ostetitler

Hjemmeriet: Bogen om ost
Fransk Fast Food – en bog om ost
50 oste du skal smage, før du dør
Bogen om Ost Kirsten Iversen og Lone Hindø, Forlaget Niche

Mejerier

Fakta om Danske mejerier
ARLA Klovborg
Kend din landsby: Mejeriet Krongaard
Gundestrup Mejeri og Bryghus, Vester Skerninge
St. Clemens, Bornholm

Udenlandske sider

Gastro Imports Hemsida
Svensk: Ostrsa til ostriket Schweiz
Fransk osteside
Frankrig, Le Banon
Frankrig, Fromage de Normandie
Frankrig, Brieoste
Frankrig, Comté Regionen
Appenzeller, Switserland
Engelsk, Stilton Cheese