Fredmans sang nr. 26 (Fredmans begravelse)

Af vejen og vig,
Se på stadsen
Og hør emfasen
I vort trompetspil for Bacchi lig — Trombe
Hør trompeten igen!
Kære venner,
Mon nogen kender
Den gamle Fredman, urmageren? —
Stå stille og lidt til side
Og lad processionen skride;
Af banen, godt folk, gør holdt!
Trompeterne blæser stolt.
Min ven, bestyrk dit mod,
Varm dit blod.

Kolmodin, vor ven
Med marskalstaven
På vej til graven
Han rider nærmest trompeteren —
Og se Kilberg så rask;
I logekassen
Bær’ han gelassen
Et par halværmer der sku’ til vask. – – –
Stå stille og lidt til side!
Lad Lundmark få plads at ride
Med et ur som er sat i pant.
Trompeterne går galant.
Min ven, bestyrk dit mod,
Varm dit blod.

Fredmans liv faldt til ro!
Brødre, alle
Så ku’ vi kalde
Hans sjæl et urværk, hans krop en kro.
Vort livsløb er kort,
Bedst som vi solder
Og slår lidt folder,
Så kommer døden og tar os bort.
Stå stille og lidt til side
Og lad processionen skride.
Her i verden er sorg og harm.
Trompetere, blæs alarm.
Min ven, bestyrk dit mod,
Varm dit blod.

Sommeren 1767, i hvert fald efter 9. maj