Fredmandagen, 18. november 2016
Velbesøgt sangaften blev afviklet Fredmandagen Fredag den 18. november 2016:
Gentofte Hovedbibliotek, Øregårdssalen, Ahlmanns Alle 6. 2900 Hellerup.
Fredmandagen er en tradition, der har sin rod i selskabets stiftelsesdato.
Den har været afholdt forskellige steder. I år bliver det så på Gentofte Hovedbibliotek.
Der er parkeringsmuligheder lige udenfor.
Aftenprogrammet ser sådan ud:
(FE = Fredmans Epistel. FS = Fredmans Sang)
- Fællessang FS. 16 “Er jeg født, så vil jeg leve”
- Lars Hedelius Strikkertsen, solo på på SBiD’s Martinez guitar fra 1801,’Ediths guitar’. (Det bliver samtidig en præsentation af den fine gamle guitar, som har tilhørt Holger Drachmanns elskerinde Edith. Parret dyrkede ofte Bellmans sange, og Holger Drachmann har flere steder nævnt det i sin digtning.
Læs nærmere herom: MfSBiD nr. 90 på side 8) - Alex Pedersen synger Drachmans vise “Bellman blandt skærene”
- Anna Carina Sundstedt,sang og Lars Hedelius Strikkertsen, guitar:
- FE 72 “Glimmande nymf “
- FE 81 “Märk hur vår skugga”
- FS (5b) “Se svarta böljans vita drägg”
- Fællessang ved Erik Harbo, Jeppe Aakjær-oversættelse af FS 41 “Joachim udi Babylon”
- Hans Lundsteen fortæller om Bellmans salmer. Disse er udgivet i “Skrifter udgivet af Selskabet Bellman i Danmark”, 6. bind: C.M. Bellmans salmer. Gengivelser på dansk ved Hans Lundsteen. (Redigeret af Randi Larsen, Hans Lundsteen & Per Olsen). Læs nærmere herom. Nogle, for de fleste ukendte, af Bellmans salmer vil blive sunget på dansk til nyskrevne melodier.
- Anna Carina Sundstedt, sang og Henrik Metz, klaver: Bellman salmer oversat af Palle Thilo:
- Bellmans salme nr. 20 “Så hellig er, som os berettet”. Melodi og sats, Henrik Bøggild
- Nr. 10 “Fader, omsorg hav for mig”, vers 1-3 oprindelig melodi, – vers 4-7 kor melodi Henrik Bøggild
- Nr. 9 “Et folk i dag en tornekrone”, kor melodi Henrik Bøggild
- Fællessang ved Erik, Jeppe Aakjær-oversættelse af FS 35 “Gubben Noah”
- Anna Carina Sundsted og Henrik Metz:
- Nr. 12 “Mærk i stjerner, sol og havet”
- Nr. 23 “Bort i denne højtids-time”
- Fællessang
Udskænkning og øvrig betjening blev på fremragende vis klaret af bl. a. styrelsesmedlemmet Randi Larsen.
Efterfølgende skrev en deltager, Dorte Jepsen, på Facebooksiden “Bellman-Selskabet i Danmark”:
“Fredmandagen var en munter aften, – ikke mindst på grund af:
- – den temperamentsfulde pianist (- Henrik Metz webred) og så
- Alex, (- visesangeren Alex Pedersen webred) – der sang udklædt som selveste Holger Drachman!
- Den fine gamle guitar med den sprøde klang, var spændende,
- – sangerinden (- Anna Carina Sundstedt webred) vidunderlig, og
- Erik Harbo reciterede Potifars Hustru som ekstranummer.
- Provst Hans Lundsteen belærte os mildt og med patos om Bellmans Salmer, og
- Henrik (- formanden Henrik Bøggild webred) – stillede op med nykomponerede barokmelodier og
- – et dygtigt sangkor!
Tak for den dejlige aften!”
På samme fremragende Facebookside, der er oprettet af selskabets dygtige redaktør af medlemsbladet, Randi Larsen, Gymnasielærer, Mag.art. – er der nyt opslag:
Billeder fra Fredmandagen! Fotografen: Georg T. Amsinck
Det første billede viser visesangeren Alex Pedersen, der som Drachmann-look-a-like foredrager Drachmanns hyldest til sin muse, Edith: “Bellman blandt skærene” skrevet til melodien fra Fredmans epistel nr. 77. Alex bliver akkompagneret af Henrik Metz ved flyglet.
(Den eneste forberedelse sammen forud, var et par akkorder slået an, for at vælge toneleje. Noget af en udfordring for dem begge.)
Derunder ses Lars Hedelius Strikkertsen , der spillede solo på på SBiD’s Martinez guitar fra 1801,’Ediths guitar’. Sarte toner fra et spinkelt instrument.