Fredmandagen, 18. november 2013

Kl. 19.30 i Møstings Hus, Andebakkesti 5, Frederiksberg. 
Selskabets tyve-års dag blev behørigt markeret.

Emne: Bellman som verdenslitteratur ved lektor mag. art. Per Olsen.Fredmandagen mandagen den 18. november I anledning af 20 års dagen for Selskabets oprettelse: Fredmandagen er fastlagt som selskabets faglige sammenkomst. På Sophienholm dokumenterer kunstnere Bellmans tekster, i Møstings Hus bearbejder fagfolk forfatterskabet  I år er der foredrag ved lektor, mag. art. Per Olsen over emnet Bellman som verdenslitteratur.   *

Bellman blev tidligt læst, sunget og efterlignet i Norden og det tyske sprogområde, der dengang omspændte hele sydsiden af Østersøen og nåede til Italien og Sortehavet. I de sidste årtier har hans digtning i oversættelse nået de fleste europæiske sprog, men allerede længe har han været opfattet som en af verdenslitteraturens betydende lyrikere.
Datoen har ingen kendt anknytning til Fredman, men er valgt fordi det var den dag i 1993 at en kreds af Bellmanbegejstrede enedes om at oprette SBiD og dannede en styrelse. Erik Harbo, Nis Bank-Mikkelsen og Søren Sørensen har været med i samtlige 20 år.  
    På grund af Frederiksbergs nye kulturpolitik kan det forventes at der kræves entré som bidrag til huslejen. Fællessang kan ligeledes forventes.
PS: vi ved godt at der er kommunalvalg dagen efter, men vi forventer at valgmøderne er afsluttet om søndagen.

* Ad. Bogmessen, lørdag kl. 13:00, samt Fredmandagen i Møstings hus kl. 19:30:

Bellman som verdenslitteratur

Begrebet ”Verdenslitteratur” (”Weltliteratur”) er skabt af Goethe, der i en af sine samtaler med Eckermann (31.1.1827, udgivet 1837-48) siger: 
”Jeg indser stadig tydeligere, at poesien er fællesgods for menneskeheden (…) nationallitteratur vil ikke sige ret meget i dag, verdenslitteraturens epoke er kommet”.
    Begrebet bruges dels om den faktisk i hele verden eksisterende litteratur, dvs. summen af de nationale og andre folkeslags litteraturer, dels og især om de værker og forfatterskaber, der udgør en fælles kulturel kapital, og som virkelig opfattes som ”fælleseje” i de lande der har kulturel kontakt med hinanden, er almenmenneskelig og dermed beriger menneskeånden og bringer forståelse mellem landene. 
Stærke nationale særtræk forhindrer dog ikke, at et værk kan opfattes som hørende til verdenslitteraturen, fx H.C. Andersens eventyr eller et så udpræget ”norsk” skuespil som Ibsens Peer Gynt. Et dramatisk dikt (1867) eller noget så svensk som Carl Michael Bellmans Fredmans epistlar (1790). 
I den sidste betydning falder begrebet ”Verdenslitteratur” i nogen grad sammen med begreberne ”Kanon” og ”Klassiker”.
Selskabet Bellman i Danmark fejrer Fredmandagen med lektor, mag. art. Per Olsens forelæsning om hvorfor og hvordan Bellman er en del af verdenslitteraturen. Det sker dels gennem en diskussion af litterære vurderingskriterier, dels ved et par analytiske nedslag i epistlerne – genren, persongalleriet, temaerne, rokokoperioden – dels gennem en sammenligning med et par andre ”verdenslitterære” forfattere.