Bellmandagen, 17. august 2014

Festfyrværkeri på Bellmandagen Citeret fra MfSBiD nr. 82:

Sophienholms skråninger danner ramme om noget helt specielt søndag den 17. august. Det er ikke kanonslag, som Selskabet Bellman har købt, det er store kanoner i fortolkningen af Bellmans værker, man har kørt i stilling den dag: Nis Bank-Mikkelsen, Jan Sommer, Erik Harbo, Jarl Forsman og sidste års sensation: Det Harmoniske Selskab med deres instrumenter fra Bellmans tid, 1700-tallet.

Som æresgæst optræder Benny Andersen, Lyngbys helt særlige digter-komponist. Af mange kyndige regnes Benny Andersen for at være blandt dem, man kunne sammenligne med Carl Michael Bellman; hans Svante minder på flere måder om Bellmans figurer, de digter begge to og komponerer samtidigt. Deres underfundighed minder stærkt om hinanden. Der er god grund til at Selskabet har inviteret Svantes digter.

Nis Bank-Mikkelsen kan andet end at læse op som nudist. Hans tolkninger – på dansk – af den svenske nationaldigters vers anses af kendere som noget af det fineste man kan opleve i disse år. På deres måde er hans fortolkninger nøgne, direkte, skuespil og sang på samme tid, han gør sig til ét med Bellmans figur, den forsumpede hofurmager Fredman.

Jan Sommers arrangementer på guitaren understreger, at tekst og musik er søstre i højere grad end i de fleste andres værker.

Som modspil til det dramatiske, af og til drastiske i Nis Bank-Mikkelsens fremførelser kommer operasanger Erik Harbos lyriske åre til sin ret i de epistler og sange, hvor det lyriske dominerer, både i tekst og musik, og helt sin egen som Bellmansanger er skuespilleren Jarl Forsman, der ledsages af de ferme blæsere i Det Harmoniske Selskab. Det er også dem, som spiller til alle fællessangene. Den første er den, man kalder Fredmans trosbekendelse: Er jeg født, så vil jeg leve. Noget, der sådan set er ret fornuftigt tænkt.

– Og så er det gratis for tilhørerne, takket være støtte fra en række fonde og samarbejdet med Lyngby-Tårbæk kommune. Skulle det mod forventning være regnvejr, flyttes koncerten til Store Kapel, Gyrithe Lemchesvej.

• Den kunstneriske tilrettelæggelse var lagt i hænderne på skuespilleren Jarl Forsman, der også var dagens konferencier.
• I formandens fravær bød næstformanden, Per Olsen velkommen, samtidig med at han omtalte selskabets næste udgivelse, nr. 7 i rækken, der forventes klar til november-december.
  
• Lyngbys borgmester, Sofia Osmani, holdt en tale og stod for den traditionelle bekransning af Bellman-busten.
• Skuespiller Nis Bank-Mikkelsen, underholdt, akkompagneret af guitaristen Jan Sommer.
• Operasanger Erik Harbo sang, dels akkompagneret af Det Harmoniske Selskab, dels til eget guitarspil.
• Det Harmoniske Selskab, som vi tidligere har haft stor glæde af, musicerede, blandt andet til fællessangene, ( – hvor det i år blev de svenske tekster), – som
• Gunnar Syréhn introducerede og var forsanger på.
• Og den folkekære digter, Benny Andersen, bragte sit syn på Bellman versus svenskeren Svante, yderligere krydret med oplæsninger. Publikum overgav sig i anerkendelse af Benny Andersens uforlignelige humor.

Det skortede iøvrigt ikke på publikums velvilje, idet der rundhændet (-med hver deres begge hænder (red.)) blev leveret applaus til alle deltagerne.

Bellmandagen 2014 var en stor succes – et brag af en koncert ! ved Dorte Koksbang Jepsen. Citeret fra MfSBiD nr. 82: 
Det blev ikke på Sophienholm, for netop 17. august trak der sorte skyer sammen over os – og vi måtte gå indendørs. Det var dog ingen katastrofe, for vi vidste jo fra sidste år, at akustikken i Store Kapel er virkelig fantastisk, og det er et flot rum! 
Der kom mere end 250 tilhørere, og de 4 sangere havde da også sjove be mærkninger klar – om vores gravkapel og Bellmans forhold til døden! Blæseroktetten ”Det Harmoniske Sel skab” gjorde en festlig entré og kom spillende op gennem salen – og næstformanden bød velkommen i Søren Søren- sens fravær. 
Borgmester for Lyngby- Taarbæk Kommune Sophia Osmani be- kransede Bellmanbusten – oven i købet en ekstra gang til ære for fotograferne – hun talte om værdien af traditioner, og havde fra planlægningsmødet fået et fint indtryk af formandens stærke engagement ! Hun glædede sig meget til Bell mankoncerten!
Jarl Forsman præsenterede på en mor som måde forsangeren til fællessangene, da det var nødvendigt med en rigtig svensker – fordi vi havde valgt at bruge de originale gamle tekster i år. Gunnar Sy réhn var den rette mand til den opgave, og han gennemgik teksterne grundigt, inden vi kastede os ud i sangen. Han for tolkede dem, og belærte os om spænden de detaljer i Bellmans digtning – og desuden sang han så godt!
Jarl var livlig og munter i rollen som konferencier – og dejlig kortfattet! Nis optrådte uden rokokokostume og rødvin – med et plastbæger med postevand – ak ja! – men var som sædvanligt virkelig god! Hans dybe basstemme er jo som skabt til Ep. 72 , og han brugte raffineret kapellets udsigt over kirkegården som en naturlig baggrund for Ep. 81.

Nis fortalte små muntre, sjove anekdoter, der overbeviste os om, at Bellman har en fremtid også hos de unge i dag! Guitaristen Jan Sommer er en helt vid- underlig musiker! Erik fortalte også lidt om baggrunden for numrene – det sætter en dejlig stem- ning , og han sang blandt andet Ep. 51 , der er svær og meget sjældent bliver sunget. Den var spændende og blev fornemt akkompagneret af blæseroktetten, der også har en basfiol med i gruppen!

Erik sluttede af med ”Fjäriln vingad syns på Haga” – og hele salen lettede nærmest, da hans dejlige stemme klingede af!
Vi måtte tage en ultrakort pause på 10 min! Tiden smuttede allerede her, men vi ville ikke undvære noget af det planlagte!

Efter Gunnars fortolkning af den næste fællessang lagde Jarl ud med Ep.48 veloplagt og med en skøn ”ping pong” med musikerne! Hans lyse baryton er jo en fornøjelse at høre – og han var så den heldige, der fik lov at synge Ep. 23 ”Ak, du min moder” – det blev til en kraftpræstation af en performance! Jarl gav den hele armen, og her bemærkede jeg musikernes ansigtsudtryk – det var en herlig oplevelse mere!

Det Harmoniske Selskab havde valgt at spille Mozart – fra Figaros Bryllup, og det var dejligt forfriskende! En hel lille blæserkoncert i det store arrangement! Mozart og Bellman var jo samtidige, men de traf nok aldrig hinanden – selvom Jarl Forsman og Ulrik Cold engang fan- taserede over et muntert møde mellem dem!

Henrik Bøggild introducerede morsomt de specielle, gamle instrumenter og fortalte om musikken i 1700- tallet. Vi fik virkelig et godt indtryk af, hvorfor det er så svært at ramme tonen i cornoen til ”Vila vid denna källa” med et horn, hvor man varierer tonerne med en knyttet hånd! – og hvem skulle nu tro, at den flotte fagot er så lang!

Så var det tid for Benny Andersen at komme på scenen. Han ventede tålmodigt ude bagved, men havde før pausen sunget ivrigt med på fællessangene- og han gav udtryk for at han nød de originale gamle tekster! Han fik hurtigt hele salen i sin hule hånd – oplæsning krydret med stille små anekdoter om hans svenske aner i forbindelse med oplæsningen af ”Længsel efter Sverige”, og uddrag fra ”Svantes Viser” – og han fortalte sjovt om faderens glæde over ”Vila vid denna källa” som han da også spillede og sang for os! Apropos krydderier så har Benny aldrig vidst hvad ”pimpinella” er – og her fik vi så et lille kuriøst intermezzo, idet en dame blandt publikum gik op og prøvede at komme i kontakt med ham – hun ville aflevere en lille flaske, og Jarl kunne så fortælle, at det var en flaske med Pimpinella. Benny Andersen ville gerne takke hende efter koncerten, men vi nåede ikke at få fat på hende! Hun efterlyses hermed! Så fik vi en herlig historie om, hvorfor Benny Andersen og Poul Dissing ikke har optrådt i Kalundborg i mange år! Vi hørte ”Vinteraften i Gamla Stan” og blandt andet uddrag af ” Menneskekender”.

Tiden var stærkt fremskreden og Jarl var meget kvik, da han efter aftale skulle nævne Kulturstyrelsen – han trøstede os med, at de i hvert fald ikke ville dukke op lige nu! Nogle få måtte nu vælge at forlade koncerten da klokken var mere end 17, og de gik glip af Gunnars trumf – idet han fortalte om slutverset i Ep. 82 – spændende idet Bellman selv går ind og taler i dette vers – og altså ikke lægger ordene i Fredmans mund! Gunnar Syréhn var for øvrigt med til at stifte Selskabet i 1993 – fortalte Jarl som en passende afslutning på denne fine Bellmandag!
Jarl var kunstnerisk tilrettelægger, jeg tog mig af ansøgninger til fondene og koordinationen undervejs, Karen og jeg sørgede for de mange praktiske aftaler, Alex var kassemester, og Søren overvågede hele planlægningen fra sidelinien.
Oplysning til Benny Andersen og andre om pimpinella:
Anis, Pimpinella anisum Familie: Skærmplantefamilien – Apiaceae (Umbelliferae) Anis er en af de ældst kendte krydderi- og medicinplanter. Den blev brugt så tidligt som for 4.000 år siden i det gamle Egypten, Grækenland og Rom. Anis vokser ikke vildt – den er sandsynligvis oprindelig en plante fra Mellemøsten, men har været en indfødt plante i Middelhavsområdet fra Arilds tid. I dag bliver den dyrket meget i Middelhavslandene så vel som i Bulgarien, sydlige Rusland, Indien, Mexico og i dele af Sydamerika. Anis bliver også dyrket i Finland, men sorterne, som bliver importerede i dag, hvorfra frø almindeligvis er tilgængelige, producerer ikke frugt i vores klima. Men planten ses tilfældig som en forvildet plante i nærheden af bebyggelse. Den velsmagende olie fra anis spaltefrugt kan bruges som lægemiddel eller krydderi. Mest af alle bliver det brugt som et krydderi i alkoholiske drikke – anisette, ouzo, pastis og raki iblandt mange flere smager alle af anis. Den pimpinelle, der er nævnt i gamle tekster som krydderi i vine og likør kunne være anis, men ofte er det måske bibernelle (Sanguisorbra minor), begge planter kan blive kaldt pimpinelle. Anis bliver også tilsat mange mediciner til at dække over den ubehagelige smag af andre lægemidler. I korrekte doser kan anisolie bruges som et lægemiddel i sig selv til at dæmpe nervøse kramper og imod luft i maven. Midlet kan dog også blive til en gift: I store mængder er anisolie giftig, specielt hvis den ikke har været opbevaret i en lufttæt beholder. (Red.)